Vi samarbejder om at reducere energiforbruget i vores bygninger

Vores mål og resultater i Energispring

Partnerne i Energispring sparede 2,6% af deres varmeforbrug i 2016, hvilket svarer til 912.210 kWh. Vi gør altså noget rigtigt, når vi deler viden, data og formidler de bedste erfaringer med at investere i og arbejde med grønne bygninger.

I energispring arbejder vi efter 7 principper, som bl.a. indebærer, at vi sætter mål sammen. Målet er 3% energibesparelser i 2018.  

Vi vil nå målet fordi:

  • Vi sparer penge med lavere energiregninger
  • Vi tager ansvar for den grønne omstilling
  • Det giver os en konkurrencefordel, da flere efterspørger grønne bygninger
  • Vi kan tilbyde bedre ejendomme med øget komfort

Vi går forrest og viser andre, at det giver mening at samarbejde om energirigtige bygninger. Vi håber også, at andre kan blive inspireret til at tage ansvar for drift og renovering af deres bygninger. Det gavner både partnernes forretning, brugere og København.

KBH 2025 Klimaplanen - på vej mod en CO2-neutral hovedstad

Københavns Kommune har med KBH 2025 Klimaplanen en ambition om at blive CO2-neutral i 2025.

Indsatsen om energiforbrug er central. Ambitionen for at kunne nå målet om CO2-neutralitet på en omkostningseffektiv måde er:

  • minimum 20% besparelse på varmeforbruget i boliger og erhverv
  • minimum 10% reduktion i elforbrug i husholdninger
  • minimum 20% elbesparelser i erhverv

Bygningernes rolle

For at nå målene spiller Københavns bygninger en væsentlig rolle, da i omegnen af 70% af energiforbruget kommer fra bygninger. Københavns Kommune kan ikke nne indfri målene alene. Derfor er det centralt med et partnerskab, hvor ejendomsbranchen viser vejen for den grønne omstilling.