Om prisen Årets Energispringer
Læs mere om Prisen
Vis alle
Hvad er formålet med Årets Energispringer
Formålet med Årets Energispringer er at hædre et godt projekt som er gennemført under Energispring partnerskabet. Prisen skal være med til at synliggøre de gode resultater, som skabes af partnerne i Energispring, og fremhæve partnerskabets arbejde med energieffektivisering, energirigtig drift og med at reducere energiforbruget i bygninger. Prisen skal også være med til at synliggøre partnerskabets bidrag til Københavns Kommunes klimaplan KBH2025 og målet om at blive CO2-neutral i 2025.
Hvordan bliver projekterne bedømt
Projekterne bliver bedømt ud fra om, de har:
- skabt et godt resultat med at reducere energiforbruget i bygninger. Det kan eksempelvis være gennem teknologiske-, databaserede-, eller formidlings- og adfærdsprojekter.
- tænkt langsigtet og skabt værdi og/eller merværdi for forskellige aktører eksempelvis ejer, lejer og beboer.
- været en aktiv partner i Energispring, ved at dele viden om energirigtig drift og rentable energiforbedringer.
Der vil kun være et projekt, der kan vinde prisen som ’Årets Energispringer’. Afhængigt at hvor mange gode projekter der modtages, vælges der 2-3 nominerede projekter, hvoriblandt vinderen udnævnes. Her vil det være muligt at promovere alle de nominerede projekter samt give ekstra omtale og markedsføring af vinderprojektet.
Hvem vurderer projekterne
Energispring sekretariatet indstiller til Sparringsgruppen i Energispring, som beslutter hvilke projekter der nomineres og hvilket der vinder prisen som årets Energispringer 2022.
Hvad får vinderen
Vinderen får en unik statuette håndlavet af 100% genanvendt plast. Statuetten er designet af A Circular Design Studio, som bl.a. har brugt indsamlet plast fra et lokalt støberi, og propper fra kosttilskud til at skabe det særlige marmor-look.
Energispring Sekretariatet hjælper med at promovere vinderen og udbrede kendskab til deres gode arbejde med at reducere energiforbrug i deres bygninger.