Fjernvarmeskilte

Otte farvede skilte og tjeklisten kan vise jer de rigtige indstillinger af anlægget i fjernvarmekælderen.
Billede
Billedet af en fjernvarmekælder med et fjernvarmekit, som forklarer, hvor varmtvandsbeholder, trykmåler, pumpe og de forskellige termometre er.
Fotograf
Troels Heien

Kan varmekælderen virke uoverskuelig?

Varmeanlægget er med til at sikre et godt indeklima i din ejendom, og 9 ud af 10 boligforeninger kan spare op til 10 procent på deres årlige varmeregning ved korrekt indstilling.

Det kan give mærkbare energibesparelser, hvis du eller den, der driver fjernvarmeanlægget, lærer at styre anlægget.

Men det kan være uoverskueligt at navigere i fjernvarmekælderens ventiler, pumper og beholdere mv. Derfor har vi lavet et redskab, så en ikke-fagkyndig kan finde rundt i fjernvarmekælderen og undgå en håndfuld af de klassiske fejlkilder.

    Sådan bruger du vores fjernvarmeredskab 

    Redskabet består af 8 farvede skilte samt en tjekliste.

    Tjeklisten er et praktisk redskab på fire sider, hvor du på de midterste sider kan notere oplysninger om ventiler, pumper og beholdere i løbet af året. På de sidste sider kan du notere de tilsynsfirmaer, som har tilset fjernvarmeanlægget i løbet af året.

    Gør det til en rutine at gennemgå jeres anlæg via tjeklisten én gang om måneden i vinterperioden. Så får du et indblik i, om anlægget er indstillet korrekt hele vinteren, hvor I har jeres store forbrug

    Billede
    Fjernvarmekit og tjekliste til dit fjernvarme anlæg
    Fotograf
    Energispring

    Tilbagemeldinger

    Vi er åbne overfor at få jeres tilbagemeldinger på guiden. Hvis I har nogle forslag til forbedringer eller ændringer til guiden, så skriv endelig en mail til os.

    Fjernvarme for boligforeninger - Det kan I selv gøre

    Video Url

    Spar på vandet

    Her er tre redskaber, du kan bruge for at reducere vandforbrug til drikkevand, bad og vandet i toilettet.